Tidlig søndag morgen, dem jeg boede hos sku’ ha’ mad,  
de siger at morgenmad er vigtigt hvis skal være glad.  
Ristet brød og honning, det så hyggelidt ud med te,  
og min ven havde ingen idé om hvad der skulle ske.
 
De knaldede ham ud til ukendelighed,  
tilværelsen som spejlæg, den er ikke just fed.  
Bare det ikke er mig som næste gang skal stå for skud,  
jeg bli’r eddermame hidsig hvis det er mig de knalder ud.
 
Klokken, den slog tolv og det var blevet frokosttid,  
jeg prøvede at trøste en kammerat som var blevet paranoid.  
“Tag det roligt, spejlæg hører ikke hjem på et frokostbord.”  
Men haps, så var han væk inden jeg havde sagt de ord.
 
De knaldede ham ud til ukendelighed,  
tilværelsen som spejlæg, den er ikke just fed.  
Bare det ikke er mig som næste gang skal stå for skud,  
jeg bli’r eddermame hidsig hvis det er mig de knalder ud.
 
Nu var jeg alene i det store køleskab,  
og om aftenen blev døren åbnet helt op og vedt gab.  
Så hørte jeg en sætning som ikke gjorde mig glad,  
“Gæt hvad vi ska’ ha’ på toppen af vor biksemad.”
 
De knaldede mig ud til ukendelighed,  
tilværelsen som spejlæg, den er ikke just fed.  
Det er faktist så nederen jeg er lide ved at tude,  
jeg blev eddermame hidsig da det var mig de knaldede ud.

Lyra… eggs.  
Eggra?  
Lyregg?

@Dreamsicle  
The one in the back is like “Every day I live is agony.”

Actually several.

>you have to eat all the eggs

Not salmon.

Amazing. XD

Its a bowl of egg-heads.

dafuq?

Uh.